Selam

Vi er lige kommet hjem fra en forlænget weekendtur ved Zeway Lake, der ligger 3 timer med public bus syd for Addis Ababa. Kilometer efter kilometer sås forandringen i omgivelserne og jeg nød bylivet forsvinde til fordel for naturen. Addis er en by med liv og noget nyt at opleve hver dag, men jeg kunne mærke jeg havde brug for at komme ud og opdage Etiopien fra en anden vinkel. Da vi havde fået smidt rygsækken på et hotel med et gennemgående lyserødt tema (Skal lige siges at man kunne være i tvivl om, hvorvidt værelset allerede var blevet lejet ud til kakerlakker) tog vi ud for at udforske Zeway. Cykler med de mest spraglede sæder og taxahestevogne lagde den røde tråd i den bette by, der mindede mig om en sommerby i Danmark. Måske kan det også have noget at gøre med at vejret var absolut fantastisk og at vi derfor havde efterlagt den hellige regn i Addis. Vi gik i retningen ad en peget finger mod søen og fandt ud af at den var ret let at finde. Var heller ikke fordi at der manglede hjælp på vejen! Naturen var fantastisk! På de 2 dage vi havde ved Zeway Lake nåede vi at se den dejligste natur – Kæmpe træer hvor rødderne snoede sig på de mest fascinerende måder, farvestrålende blomster, planter jeg aldrig har set før, klipper og kaktusser hvor den røde frugt smager lidt ligesom vandmelon. Derudover var dyrelivet ved at hamre hjertet op i halsen på mig – Fugle der ville kunne overdøve en metalkoncert – Fra bettesmå farvestrålende sangere til store rovfugle og nogle langbenede gutter der lignede en mellemting mellem en pelikan og en flamingo.  Det største var dog at vi sad i en robåd omkring 20 meter fra en flok flodheste – En stor hilsen til rogutterne på Zeway Lake – Fantastisk oplevelse!

 

Hverdagen i Addis kan ofte være hektisk og man er på hele tiden. Som en der ser anderledes ud end resten af befolkningen, er anonymitet ikke noget man sådan lige kan vælge en dag man har lyst. Konstant kigger folk på en og det er ikke med et blik der bliver slået ned hvis man kigger tilbage og får øjenkontakt. Ligeledes kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har gået 10 meter på gaden uden en eller anden form for kommentar – Oftest er det ordet ”farancy” eller en eller anden bøjning af samme ord. Det er et ord der bliver brugt om hvide mennesker og skulle angiveligt stamme fra da der var mange franskmænd i Etiopien, så France er blevet til farancy og er nu en betegnelse for alle hvide mennesker. Er forskelligt hvordan ordet er ment, men er oftest bare for at fortælle omverdenen, at nu er der altså noget lyst i sigte. På Kids Care har jeg mange gange oplevet, at jeg er blevet kaldt ordet og har egentlig ikke taget det negativt, da det er et ord selv helt små kan, så er så integreret et ord at jeg ikke mener det enkelte menneske kan stilles til ansvar. Især ikke når samfundet ikke er præget af, at man lærer at betvivle hvorledes samfundet har fungeret hidtil.

 

Om en uges tid tager vi nordpå op ad den rute der kaldes ”The historical circut” – Kommer nok til at tage omkring 3 uger og indebærer bl.a. trekking i Semien Mountains, så glæder mig til at fortælle næste gang.

 

Pas på jer selv!

Knus Maria

 

N.B. Alle jer danske pædagoger derude! Gør mig en tjeneste! Giv et kæmpe knus til engangsbleer, pusleborde, dagligt rengøringspersonale og alle de ting vi i Danmark tager for givet.