Institutionens pædagogik

                         

Den faggruppe på Kids Care, der varetager de områder, der i Danmark bliver forvaltet af pædagoger, er babysittere. De ansatte på institutionen har ingen faglig baggrund i form af uddannelse indenfor humanitærområdet. Som ledelsen udtrykker det, er det oftest skolepiger eller mødre der anvender deres egne praksiserfaringer. Efter ansættelse på Kids Care gennemgås en 1-2 måneders oplæringsperiode, hvor bleskift og sutteflaskehåndtering er i fokus. Dette foregår ved observation af de erfarne babysittere.

 

Vi har ofte erfaret, at der ikke er nogen forklaring på, hvorfor tingene bliver gjort som de bliver gjort. Det kan være et kommunikationsspørgsmål imellem os, da babysitterne ikke taler så meget engelsk og vores amharisk ligeledes er sparsomt. Dog kan forklaringen også være den, at der bliver gjort som der er blevet gjort hidtil. Vi er i Danmark opvokset med at stille undrende spørgsmål og forventer svar og dialog, hvor vi har erfaret en forskel i Etiopien. Her bliver fremgangsmåden oftest ikke betvivlet af de ansatte og vi har observeret et stort skel imellem personale og ledelse. Sagt med andre ord forefindes der på Kids Care en stor respekt for autoriteter.

 

Grundet vores uddannelse, der er baseret på udvikling og fremgang ved hjælp fra refleksion og nysgerrighed, ligger det som en grundsten i os, at stille undrende spørgsmål. Dette har vi i høj grad praktiseret på Kids Care og har ofte fået svaret ”nej” eller ”sådan er det bare”. Som et eksempel, kan vi nævne, at vi tit har spurgt om vi ikke må tage legetøjet ned fra væggen, pakke det ud og lade børnene lege med det. Svaret har været et ryst på hovedet og hvis vi har spurt ”hvorfor ikke?”, har vi fået svaret ”nej” igen.  Pga. vores uddannelse/baggrund har vi ikke accepteret dette ”nej” og har valgt at blive ved med at stille spørgsmålet. Disse små skridt har båret frugt og vi har gradvist fået lov til at tage legetøjet ned og børnene har kunnet lege med det. Som et eksempel, har en dukke en dag været nede, til at kunne kigges på i dennes indpakning. Næste dag var dukken nede igen og fik ordnet hår, stadig i indpakning. Som en kæmpe fremgang, næste dag igen, kom dukken ned, blev pakket ud og fik andet tøj på og så blev der leget. Det skal dog siges, at efter hver endt dag bliver dukken pakket ind igen og hængt op på væggen. Dog er de små skridt essentielle og føles for os som fremskridt jf. vores målformulering.

 

Pædagogik i Etiopien har ikke samme betydning og ansigt som i Danmark. Som kommende danske pædagoger, har vi de didaktiske overvejelser, at børn bedst optager læring via leg, samt at det skal være sjovt at lære. Som et modstykke til dette, har vi erfaret, at de didaktiske overvejelser på Kids Care er baseret på hovedsageligt udenadslære. 

 

Den uddannelse der ligger sig tættest op af en dansk pædagog, er udannelsen som sociolog eller psykolog på universitetsniveau. Derudfra kan man vælge, at specialisere sig indenfor forskellige humanitære områder. Kids Care har ikke ansat en person med sådan en uddannelse, men ledelsen ytre ønske.

 

Specielt inden for de seneste år har vi i Danmark oplevet, at dokumentation er kommet i højsædet. Dette i form af handleplaner for de forskellige institutioner og disse omhandler hvorledes brugerens hverdag bliver beriget bedst muligt. Dette skal sikre en vedvarende udvikling samt trivsel hos disse og er et lovmæssigt krav. Kids Care er underlagt børnekonventionens paragraf vedrørende børns/familiers rettigheder. Dog er der ikke en direkte handleplan som vi ser i Danmark og som sætter sit præg på hverdagen på Kids Care.

 

De specielle træk der har gjort indtryk på os, ved pædagogikken på Kids Care omhandler hovedsagligt hvorledes børnene bliver afledt. Dette med tanke på, at hvis børnene græder, er der en tendens fra babysitterne til, at knipse foran deres ansigter, samt at nive dem i kinderne. På denne måde bliver børnene afledt frem for at få omsorg og bekræftelse af deres følelser.  Ligeledes har vi observeret gentagende gange, at pædagogikken ikke indebærer at tage børnene op af sengene med henblik på at stimulere dem.

Yderst på kanten foregår et ”nej” fra en babysitter ofte ved hjælp af hånden.

 

En typisk dag på Kids Care (i tidsrummet fra kl. 8.30 til 16.00) varierer alt efter hvilken babysittere der er på stuen. Dog er der altid rengøring fredag, morgenmad kl. 10, frokost kl. 12 og frugtjuice kl. 15. Bleskift kl. 9, kl. 11, kl. 13 og kl. 16.

Udgivet i: on oktober 17, 2008 at 7:54 am  Skriv en kommentar  

URI til TrackBack af dette indlæg er: http://mariabach.wordpress.com/2008/10/17/institutionens-p%c3%a6dagogik/trackback/

RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.