Alle mennesker er foedt frie og lige i vaerdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og boer handle mod hverandre i en broderskabets aand. Saadan siger Verdenserklaeringen og er grundstenen i mit vaerdigrundlag. Dog kan man sige at ja alle mennesker er foedt frie og ligevaerdige, men har forskellige forudsaetninger i deres liv. Nogle mennesker ser “det gode liv” som at vokse op i en lerhytte, mens andre foretraekker en villa paa Strandvejen. Det der her er essentielt, er det at have et valg samt at turde tage det. I det danske samfund vokser vi op og kan vaelge vores arbejdsfelt ud fra vores interesser. Det etiopiske samfund er her anderledes og det fremtidige arbejdsfelt bliver ofte skabt ud fra de ressourcer de forskellige mennesker har og de valg du tager i Etiopien kan ofte have store konsekverser. Du kan f.eks. miste din familie hvis du gifter dig uden for din etniske herkomst.
Arbejdsopgaverne i Etiopien er meget opdelt – Folk er ansat til forskellige ting og overskrider oftest ikke deres arbejdsopgaver, hvilket er meget anderledes end dansk tankegang. Hvis vi mangler en skrue gaar vi selv ud paa lageret og henter den. I Etiopien venter man paa at arbejdsdrengen kommer saa han kan udfoere sit arbejde. Dette goer at projekter ofte gaar i staa eller tager laengere tid end forventet og i aerlighedens navn maa jeg indroemme det er svaert ikke at have lyst til at effektivisere. Dog mener jeg ikke, jeg kan traekke ting ned over andre menneskers hoveder. Hvad der er rigtigt for mig er ikke noedvendigvis rigtigt for andre mennesker og man skal huske at tage med i sine overvejelser naar man arbejder i udlandet at kulturen, systemet og maaden man er vokset op paa er noget helt andet end det man kommer fra. Skulle mit fremtidige job vise sig at vaere i Etiopien er det min droem at vise og laere boern at taenke selv og betvivle autoriteter. Jeg har erfaret med baade boern og voksne at hvis jeg holder en roed pen og og siger den er blaa, saa siger de alle sammen “ja” eller “blaa” i kor. Hvis man fra barnsben laerer at taenke selv samt at taenke udenfor boksen, mener jeg, man har bedre forudsaetning for at kunne skabe andre maader at goere tingene paa, hvilket vil kunne skabe udvikling. Udvikling af et land skal ske af de mennesker der bor og lever i det i deres tempo, ellers ender vi med et nyt USA med indianerne og nybyggerne. Det kan ligeledes sammenlignes med en person med en kriminel loebebane – Personer skal selv have lyst til at udvikle sig i en positiv retning og jeg kan som kommende paedagog stoette og vejlede i retningen af en positiv fremgang, ligesom jeg kan stoette og vejlede i Etiopien, men jeg kan ikke traekke ting ned over hovederne paa folk.
Det er essentielt at respektere landet og dets folk naar man rejser i udlandet. Jeg observerede en situation sydpaa, der gjorde mig meget oproert. Vandet paa en campingplads hvor vi boede, blev hentet ude ved pumpen og slaebt ind af 10-aarige drenge og haeldt over i en anden beholder med hane. Det er haardt arbejde kan vi vist godt konstatere! Saa er det at den her mand staar og baberer sig med det dyrebare vand vaeltende ud mens han smukkeserer sig i spejlet. Jeg haaber ikke at drengen saa det – For hvordan maa det foelels at slide og slaebe og saa bliver det ikke engang respekteret. Turismen har absolut gjort sit indtog i Sydetiopien med hovedsageligt stammefolk som traekplaster. Paa et marked saa jeg en kvinde dele gummidelfiner ud til boernene med ordene “say thank you and please”. Senere saa jeg hende dele plastichalskaeder ud til hamarkvinderne og selvlysende armbaand til drengene. De blev kaldt frem en efter en og skulle ogsaa paent sige tak kunne jeg se paa kvindens kropssprog. Bagefter sad hun paa en stol med et selvtilfreds smil og saa dansede kvinderne omkring hende som var hun guden der kom med…. Ja hvad skal vi vaelge… vand! De tog halskaederne af med det samme de var udenfor hendes synsvinkel. Taarene braendte i mine oejne af skam – Skam over nedvaerdigelsen af disse kvinder, der ser deres smukke smykker som et vaaben og maendende deres bytte - Skam over at boernene paa markedet viste mig deres gummidelfiner med undren i blikket som ville de sige “Hvad skal den her bruges til” – Skam over at en af de 10-aarige drenge kommer og viser mig sit armbaand, jeg siger wow og han kigger undrende paa mig og siger vil du have den? Jeg kan bare hente en ny – Hun har masser. Saa kan man spoerge sig selv hvorfor jeg foeler skam over hvad en andet kvinde har gjort – Kan jeg ikke bare vaere ligeglad. Ville oenske det var saa simpelt, men sandheden er at rejser man som hvid i Etiopien skal man vaere indstillet paa, at den maade man handler paa, kan have store konsekvenser for de mennesker der rejser efter en. Fordi en hvid person har gjort paa en bestemt maade tror folket desvaerre ogsaa at de naeste vil goere paa samme maade. Kvindens gaver kunne bestemt have skabt glaede i Etiopien, men jeg mener ikke de blev addresseret korrekt. Boernehjemsboern f.eks. kunne have brugt dem, men nede sydpaa har de brug for bl.a. skolesager. Det er ogsaa selve kvindens attityde der fik mig til at foele skam – Det var tydeligt at foele hieratiet og magtforholdet var der ingen tvivl om at kvinden foelte var til sin eget fordel. Jeg taenker bare… Det er os der rejser – Skal vi ikke vaere stolte og ydmyge hvis der er nogle der kommer og saetter sig hos os eller inviterer os ind i deres hjem? Vil i hvert fald bede kommende rejsende om at respektere landet og dets folk samt at taenke paa konsekvenserne af ens handlinger.
Og husk hvad Soeren Kirkegaard sagde - Al sand hjaelp starter med ydmyghed!
For lige at vende tilbage til arbejdsopgaverne, er der ligeledes stor forskel paa hvad maend og kvinder laver i den daglige rutine. Jeg har ofte observeret, at mange maend sidder eller staar rundt omkring uden at lave noget, mens kvinderne paa samme tid kommer slaebende paa store vanddunke eller hoesten og de har gaaet mange kilometer. Ofte sidder maendene paa baren hele ugen og bruger de surt tjente penge, saa jeg faar lyst til at spoerge: “Hvad ville der ske hvis maend og kvinder loeftede i flok”? Jeg vil understrege, at det bestemt ikke er alle, men jeg har erfaret at det er i rigtigt mange tilfaelde. Dine arbejdsopgaver som mand og kvinde afhaenger i stor grad af din etniske herkomst og jeg er forundret over saa stor forskellighed i det samme land. F.eks. fik jeg flettet mit haar af en mand fra hamarstammen nede sydpaa, hvilket vil vaere en stor fornedelse for en mand fra hovedstadsomraadet.
Jeg har oplevet foelsen af, at vaere anderledes og den foelelse vil for evigt have sat sig fast inde i mig. Der er stor forskel paa hvordan det etiopiske folk reagerer paa mig – Nogle vil gerne snakke, nogle vil have penge o.l., nogle vil giftes og bo i Danmark, nogle takker pga. arbejdet med boernene og nogle siger vi skal tage hjem og at vi ikke goer noget godt i Etiopien. De sidste er dem der goer rigtigt ondt! De fleste vi moeder er meget venlige og det er kun sket faa gange, at vi er blevet bedt om at tage hjem, men de faa gange er dem der bider sig fast og jeg skal huske mig selv paa de gode situationer. Konstant at blive bedoemt paa ens udseende samt at vaere anderledes er psykisk haardt og jeg vil tage den foelelse med mig hjem til Danmark og bruge den i mit arbejde med minoriteter. Jeg vil bedre kunne saette mig ind i hvorledes det foeles, at vaere anderledes i samfundet og jeg haaber det har styrket mig som kommende paedagog.
Mangler vi et eller andet i Danmark saa som bleer og maelk kan vi altid lige tage paa tanken for at hente det, men det kan du altsaa ikke i Etiopien. Loeber vi toer, er vi loebet toer og der er ikke andet for end at finde et alternativ selvom man ved det ikke er optimalt. F.eks. vidste vi at sandsynligheden for at boernene ville reagere paa at faa komaelk istedet for pulvermaelk var stor, men der var ikke mere pulvermaelk og de skulle jo have mad. Det har laert mig at soege efter alternativer og mere eller mindre altid have en plan b.
I Danmark har vi en meget stor privatsfaere, hvilket ligeledes skiller os ud fra Etiopien. Vi spiser af vores egen private tallerken og deler ikke vores mad – Specielt ikke med fremmede. I Etiopien spiser vi af samme fad og fodrer hinanden som en hoeflighed og det er en uskreven lov, at hvis du har mad, saa deler du – Nebla! Bliver spaendede at se, hvor meget af det jeg tager med hjem – Vogt jeres tallerkner!
Intimgraensen er ligeledes noget jeg har maattet haandtere. Sidder man og snakker kan der godt lige komme en haand paa laaret og det er i de fleste tilfaelde ikke med henblik paa giftermaal og i den retning. Det er bare saadan nu sidder vi jo her og saa kan vi lige saa godt sidde saadan. Kan ogsaa vaere i bussen, hvis der er en der er ved at vaelte og der er ingen der bliver flove eller siger undskyld – Det er absolut normalt at tage fat i en andens laar. Maendende goer det ogsaa ved hinanden – aller mest faktisk! Gaar med hinanden i haanden, haenger op af hinanden og fjoller rundt som en flok teenagepiger. Bliver spaendende at se hvor meget af det jeg tager med hjem – Vogt jeres laar!
For at komme tilbage til det serioese – Arbejdet med boernene er gaaet helt ind i hjertet paa mig og naar boernene bliver hentet af deres nye foraeldre har jeg saa meget jeg har lyst til at fortaelle dem, men er ikke altid vi moeder dem, da boernene ofte bliver sendt paa et overfoerselshjem foerst. Det sidste halve aar har jeg kendt deres boern og synes baade foraeldre og boern fortjener, at de faar den viden jeg ligger inde med. Den foerste tid i et barneliv er utrolig vigtig og kan evt. forklare hvorfor boernene reagere som de goer senerehen. Boernene har tidligt i deres liv oplevet det at miste! Placerer man et spaedbarn imellem 2 bh’er hvoraf den ene lugter af moderens brystmaelk og den anden af en anden kvindes vil barnet vende sig mod moderens. Dvs. at barnet allerede fra spaed kan genkaende sin mor og vil foele, at moren ikke er der mere, som et svigt. Fra de er helt smaa er det ligeledes tydeligt at se, at boernene er meget forskellige. De har uden tvivl deres helt egen personlighed. Som et eksempel kan jeg her naevne hvorledes de reagerer forskelligt paa en frokostbegivenhed. Stiller jeg en skaal med groed paa gulvet vil nogle boern mave sig frem til den med et beslutsomt blik i oejnene, andre vil protestere ved at graede, hvoraf nogle vil stoppe hurtigt, mens andre vil fortsaette indtil de faar mad. Der er saa mange personlighedstraek og oplevelser med boernene jeg synes i som foraeldre burde kende. Jeg er glad for jeg har moedt nogle af jer – Det har vaeret nogle meget givende snakke vi har haft. Pas paa jeres dejlige boern!
Om jeg har forandret mig – Jeg ved det ikke! Ville undre mig hvis Etiopien ikke har sat sig varige spor, men jeg er ikke klar til at svare paa hvorledes endnu. Nu vender jeg hjem til Danmark, min familie og mine venner og foerst efter gensynet med den danske kultur, tror jeg, jeg kan svare paa hvorledes den etiopiske kultur at sat sine spor paa mig.
